RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Grækenland » Grækenland: Her er de 20 bedste græske ferieøer
Grækenland

Grækenland: Her er de 20 bedste græske ferieøer

Grækenland - Santorini - rejser
Grækenland er paradis for ø-hoppere. Her er læsernes og redaktionens egne græske ø-favoritter.
Skodsborg banner Tropical islands Berlin princess cruises banner

Grækenland: Her er de 20 bedste græske ferieøer er skrevet af Redaktionen, RejsRejsRejs.

Grækenlands øer, øer i Grækenland, Grækenland øer, Grækenland ø, græske øer, kort over græske øer- kort over øer i Grækenland,   kort over Grækenlands øer, Græske ferieøer, græsk ferie ø,  map over greece island, greek islands, island in greece, vacation island in Greece

Læsernes ø-favoritter i Grækenland

Grækenland er et af de mest populære rejsemål i verden. Landet byder på rigtig meget mere end Akropolis og Athen. Der er noget for enhver; alt fra solrige strande på Korfu til vilde smagsoplevelser på Kreta, og en masse kulturhistoriske oplevelser på både øer og fastland.

Hvis du gerne vil rejse til Grækenland med rutefly, kan du nemt komme fra Danmark til hovedstaden Athen, Kalamata på halvøen Peloponnes og Thessaloniki i den nordlige del af landet. Dertil kommer utallige charterruter til de populære græske øer.

Hver eneste græsk ferieø – både store og små – er eftertragtede rejsemål for alverdens turister. Nogle af redaktionens egne græske favoritter er Hydra, Chios, Volos og Kefalonia, og her i denne artikel har vi ved hjælp af vores fælles rejsegruppe på Facebook udvalgt 20 græske ferieøer, du skal opleve på din rejse til Grækenland.

Banner rejsekonkurrence

Korfu – fra omtumlet historie til populær ferieidyl

Ved indsejlingen til Adriaterhavet helt oppe i det nordvestlige hjørne af Grækenland ligger en græsk ferieø, som er en af danskernes klare favoritter: Korfu. Øen ligger faktisk tættere på Albanien end på Grækenland, men den er så græsk, som den kan være.

Helt tilbage fra oldtiden har Korfu og de øvrige Joniske Øer spillet en vigtig rolle for både Grækenlands og Middelhavets udvikling. Mens bystaten Venedig var en af de stærkeste magter i Middelhavet, var Korfu under deres kontrol, da øen blev set som porten til Adriaterhavet og dermed til Venedig selv.

Gennem tiderne har der været en lang stribe slag og kampe om Korfu, men nu er øen en idyllisk og fredelig græsk ferieø med hvide strande, blåt vand og farverige drinks.

Samtidig er der rigeligt af historiske levn at se fra de gamle grækere, romerne, venetianerne, osmannerne og meget andet, så der er nok at få tiden til at gå med. Det er intet under, at Korfu er højt på favoritlisten.

Zákynthos og Kefalonia – paradisøer i Grækenland

Syd for Korfu, men stadig en del af de Joniske Øer, ligger Zákynthos og Kefalonia. Begge øer har ligesom Korfu mod nord gennemgået en masse historiske omvæltninger og nyder nu de fredelige tider. Det er ikke længere store hære af fremmede soldater, som invaderer øerne, men i stedet små hære af solglade turister…

Faktisk er øerne endnu ikke overrendt, så du kan stadig nå at få lidt græsk ferieø-idyl næsten for dig selv på især Kefalonia.

Zákynthos er nu om dage mest kendt for stranden Navagio, som i 1980 fik besøg af skibet Panagiotis, der gik på grund og ligger på stranden endnu. Skibsvraget og stranden har været et populært turistmål siden. Men der er masser af andet at kaste sig over – ikke mindst på og under vandet langs den dramatiske kyst.

find et godt tilbud banner 2023

Meganisi og Lefkas

Hvis du vil have det endnu mere lokalt og uopdaget på din ferie, så kan du hoppe ind mod fastlandet og besøge øerne Lefkas og Meganisi. Vi er stadig i de Joniske Øer, og Lefkas kan du nå med bil fra fastlandet, da øen sidder fast via en lang landtange og en flydende bro.

‘Lillesøster’ Meganisi kan nås med færge, og øen vil helt sikkert komme højt op på ønskelisten hos mange danskere i de kommende år – ikke mindst fordi den er kommet på programmet for charterferie fra Aalborg.

Det er ikke uden grund, at Meganisi har tiltrukket sig bureauernes opmærksomhed på det seneste, da øen er ideel til ren afslapning og livsnyderi i Grækenland.

Grækenland - Agistri, Aponisos, udsigt, hav, blomster - rejser

Agistri – et glimrende grønt getaway fra Athen

Lige ud for Athen, hovedstaden i Grækenland, ligger de Saroniske øer, og en af dem er den lille grønne ø Agistri. Den er svær at få øje på på et kort, og det er måske øens held. Det betyder, at de lokale og athenerne på weekendtur kan få lov at passe sig selv og leve det søde græske ø-liv lige ved siden af millionbyen på fastlandet.

Det er nemt at komme til Agistri via den noget større naboø Ægina og fra Athens store havneby Piræus. Det er oplagt at kombinere storbyferien i Athen med lidt ø-afslapning på Agistri en times sejlads derfra.

Læg benene op ved vandkanten, spis dig overmæt i blæksprutte og fisk, tag på vandretur mellem pinjetræerne eller dyk ned i den blå verden under overfladen. Det hele er lige ved hånden og lige ved Athen.

  • Grækenland - Skiathos, strand, solnedgang - rejser
  • Grækenland - Skopelos, gade - rejser

Skiathos og Skopelos – ren Mamma Mia

Det er umuligt ikke at få ABBA-sange på hjernen, når man ankommer til Skopelos og Skiathos. I hvert fald hvis man har set Mamma Mia-filmene; det er nemlig her, de er optaget. Kirken Agios Ioannis spiller en helt særlig rolle i filmene, og der er i det hele taget masser af kirker at besøge på begge øerne.

Udover kirker er der selvfølgelig masser af hygge og strandstemning, og hvis du vil i byen og være ‘Dancing Queen’, er Skiathos den mest oplagte af de to græske øer. Når det er tid til at sige ‘Thank you for the music’ og slappe af, så smut over til Skopelos.

Skiathos og Skopelos ligger i øgruppen Sporaderne lige øst for Volos og Pelion på fastlandet og nord for Athen. Der er færge fra Volos og Thessaloniki, og der er lufthavn på Skiathos.

                                                                 

Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer!

7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Kefalonien - strand- rejser

Lesbos og Samos

Helt ovre ved den tyrkiske kyst ligger Lesbos og Samos sammen med en masse andre ægæiske øer. Både Lesbos og Samos er meget populære ferieøer, og det er nemt at finde rejser dertil med danske bureauer.

På Lesbos kan du opleve øens smukke vandfald og de sydlige frodige og grønne områder. Øen kendes også som Mytilini, som er navnet på hovedbyen på øen. Det er den tredjestørste ø i Grækenland, og landskaberne og vegetationen varierer meget, så det er bare om at tage rundt og gå på opdagelse.

I græsk kultur er Lesbos især kendt for digtning og ouzo – en helt fin kombination på ferien i øvrigt.

Genboen Samos længere mod syd er forbundet med færger til både det græske fastland og naboøerne og også til Tyrkiet. Øen er ideel, hvis der skal ske lidt aktivt på ferien, da der er masser af vandreruter, mountainbikespor og vandsport. Plus selvfølgelig afslapning og forkælelse bagefter.

Grækenland - Santorini - rejser - græsk ferieø

Santorini, Mykonos, Naxos og Paros

Lige i midten af det græske øhav ligger øgruppen Kykladerne, og som tre perler på en snor finder du Mykonos, Naxos og Santorini fra nord mod syd. Kykladerne består af over 200 øer, men de tre her er blandt de mest populære, når vi tager på ferie i Grækenland.

Santorini er en billedskøn, græsk ferieø med ikoniske hvide huse og blå tage op og ned ad klipperne. De bedste billeder får du i byerne Fira og Oia, men der kan godt være ret proppet med turister – især ved solnedgang.

Santorini er egentlig kanten af en stor vulkan, og selve øen er virkelig en attraktion i sig selv. Gå på opdagelse til fods eller på hjul og nyd og indånd både middelhavsduftene og historien omkring dig. Man kan roligt sige, at øen er blevet et populært feriemål, som mange planlægger en rejse til, hvis de besøger Grækenland.

Naxos er ‘storebror’ i Kykladerne og mest kendt for øens marmor, som også gør, at der er en hel del templer og statuer at se på øen. Du bliver selvfølgelig heller ikke snydt for lækre strande og lækker mad – det er klart.

Lidt mere uberørt af masseturisme er naboøen Paros. Det er ikke en øde ø, der er tale om, men der er alligevel forskel på, hvor meget øerne er præget af gæster. Paros er i den mere afslappede ende.

Hvis du er til fest og farver, så er det Mykonos, du skal til. Øen er vidt berømt for party-party ikke mindst i LGBTQ-kredse, og der er altid gang i den et sted. Der er også rigeligt med aktiviteter til at holde tømmermænd på afstand, så Mykonos har lidt for enhver smag.

En af de mest kendte indbyggere på Mykonos er Pelikanen Petros, som slog sig ned på havnen i 1950’erne, og som stadig bor der. Selv om pelikaner kan blive meget gamle, er selve fuglen dog ikke længere den samme; der er blevet valgt en ny ‘Petros’ et par gange.

Grækenland - græsk ferieø

Kos, Leros og Halki – de sydøstlige øer i Grækenland

I den sydøstlige ende af øhavet finder vi Dodekaneserne tæt på Tyrkiet. Øgruppen består af mange af de kendte ferieøer, og vi nøjes her med en håndfuld.

Kos er helt i top blandt de populære rejsedestinationer, og øen er mest for festglade unge mennesker. Kos har som den vigtigste ø i området i århundreder været skueplads for omvæltninger og har blandt andet været under græsk, romersk, byzantinsk, osmannisk og italiensk herredømme; denne historiske blanding ses overalt på øen.

Leros og Halki i hver sin ende af Kos er små og mere enkle græske øer. De byder på ren afslapning for sjælen for sjælen for Leros’ vedkommende og en oplagt destination for børnefamilien, hvad Halki angår.

Dodekaneserne er den fjerneste øgruppe fra Athen og fastlandet, og selvom der går færger fra Piræus til mange af øerne, så ankommer de fleste turister her fra nord med fly til en af de store græske øer.

rejsebureau grafik marts 2014
græsk ferieø

Rhodos og Karpathos

De to største øer i Dodekaneserne er Rhodos og Karpathos. Rhodos er fuld af oldtidshistorie, og allerede i antikken var øen et udflugtsmål. Det var her, at af verdens 7 vidunder fra oldtiden stod – nemlig Kolossen på Rhodos; en bronzestatue på størrelse med Rundetårn.

Kolossen er der ikke mere, men du kan sagtens få din lyst styret, hvis du er til levn fra oldtiden. På det punkt leverer Rhodos til fulde.

Karpathos er den mere rolige lillebror til Rhodos, og du kan opleve masser af små fine strande og en bilfri bjergby, Olympos, hvor tiden nærmest har været sat i stå.

På Karpathos har du gode forhold til windsurfing, dykning og andre vandaktiviteter, og man må sige, det er en græsk ferieø, der passer godt til dem som gerne vil røre sig lidt på en rejse til Grækenland.

Grækenland

Kreta og Elafonisi – den største ø i Grækenland og dens lille nabo

Den klart største græske ø er Kreta, og øen er som helt land for sig selv. Kreta har en unik historie og en unik kultur, som trækker tråde tilbage til de første civilisationer, og der er masser at gå i gang med for den kultur- og historieinteresserede. Start med oldtidsbyen Knossos og hovedbyen Heraklion for at få et godt indblik i Kretas lange og betydningsfulde historie.

For naturelskere er der også god grund til at tage til Kreta på ferie. Samariá-kløften er perfekt at udforske til lands og til vands: Oplev nationalparken med vandrestøvler eller i kano i søen i smukke og dramatiske omgivelser.

Ud for Kretas vestkyst ligger den lille ø Elafonisi. Her kan du runde dit græske ø-eventyr af med at stikke fødderne i sandet på de flotte lyserøde sandstrande. Så bliver det ikke mere græsk og ferieø-idyllisk på samme tid.

Rigtig god fornøjelse med ø-hop i Middelhavet og god rejse til Grækenland!

Rejse til Grækenland – her er de græske øer skal du besøge:

  • Athen
  • Kreta og Elafonisi
  • Santorini, Mykonos og Naxos
  • Lesbos og Samos
  • Skiathos og Skopelos
  • Agistri
  • Meganisi og Lefkas
  • Zákynthos og Kefalonia
  • Korfu
  • Thessaloniki
  • Patras
  • Larisa
  • Rhodos og Karpathos
  • Kos, Leros og Halki

Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer

7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Om forfatteren

Redaktionen, RejsRejsRejs

RejsRejsRejs.dks faste redaktion deler både egne personlige tips og tricks og fortæller om alt det, der sker i rejseverdenen.
Vi skriver artikler og guides, laver konkurrencer og giver dig de bedste rejsetilbud, rejseforedrag og rejsesjov.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.